Den kloge Hans


Der gescheite Hans


"Hvor skal du hen, Hans?" siger Hans mor. "Til Grete, mor," svarer Hans. "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel mor." - "Farvel, Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete," siger Hans. "Goddag, Hans. Har du noget godt med?" - "Ikke en smule, giver du ikke noget?" Grete giver Hans en nål. "Farvel, Grete," siger Hans. "Farvel, Hans."
Hans stikker nålen i et hølæs og går hjem bagefter vognen. "God aften, mor." - "God aften, Hans, hvor har du været henne?" - "Hos Grete." - "Hvad gav du hende?" - "Ingenting. Hun gav mig noget." - "Hvad gav hun dig?" - "En nål." - "Hvor har du den?" - "Den har jeg stukket i et hølæs." - "Det var dumt af dig, Hans, du skulle have stukket den i ærmet." - "Jeg skal gøre den bedre næste gang."
"Hvor skal du hen, Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor." - "Farvel Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans. Har du noget godt med?" - "Ikke en smule. Giver du noget?" Grete giver Hans en kniv. "Farve], Grete." - "Farvel, Hans."
Hans tager kniven, stikker den ind i ærmet og går hjem. "God aften, mor." - "God aften, Hans. Hvor har du været henne?" - "Hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting, hun har givet mig noget." - "Hvad har hun da givet dig?" - "En kniv." - "Hvor har du den, Hans." - "Den har jeg stukket i ærmet." - "Det var dumt, Hans, du skulle have puttet den i lommen." - "Jeg skal gøre det bedre næste gang."
"Hvorhen Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor." - "Farvel, Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans. Har du noget godt med?" - "Ikke en smule. Giver du noget?" Grete giver Hans et gedekid. "Farvel, Grete." - "Farvel, Hans."
Hans binder benene sammen på geden og putter den i lommen. Da han kommer hjem, er den kvalt. "God aften, mor." - "God aften, Hans, hvor har du været henne?" - "Jeg har været hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting. Hun har givet mig noget." - "Hvad har hun givet dig?" - "En ged." - "Hvor har du den, Hans?" - "Jeg har puttet den i lommen." - " Det var dumt af dig, Hans, du skulle have bundet den i et reb." - "Jeg skal nok gøre det bedre næste gang."
"Hvor skal du hen, Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor." - "Farvel, Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans, har du noget godt med?" - "Ikke en smule. Giver du ikke noget?" Grete giver Hans et stykke flæsk. "Farvel, Grete." - "Farvel, Hans."
Hans binder flæsket i et tov og trækker af med det. Hundene kommer til og æder det. Han kommer hjem med rebet i hånden og ikke andet. "God aften, mor." - "God aften, Hans, hvor har du været henne?" - "Hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting, hun har givet mig noget." - "Hvad har hun givet dig?" - "Et stykke flæsk." - "Hvor har du det?" - "Jeg bandt det i et tov og trak det hjem, men hundene åd det." - "Det var dumt, Hans, du skulle have taget det på hovedet." - "Jeg skal nok gøre det bedre næste gang." - "Hvor skal du hen, Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor." - "Farvel, Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans, har du noget godt med?" - "Ikke en smule, giver du ikke noget?" Grete giver Hans en kalv. "Farvel, Grete." - "Farvel, Hans."
Hans sætter kalven op på hovedet, og den skraber ham i ansigtet med fødderne. "God aften, mor." - "God aften, Hans, hvor har du været?" - "Hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting, hun har givet mig noget." - "Hvad har hun givet dig?" - "En kalv." - "Hvor har du den?" - "Jeg har taget den på hovedet, og den har kradset mig i ansigtet." - "Det var dumt, Hans. Du skulle have trukket den hjem og bundet den ved hækken." - "Jeg skal nok gøre det bedre næste gang."
"Hvor skal du hen, Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans. Har du noget godt med?" - "Nej ikke en smule. Giver du ikke noget?" Grete siger til Hans: "Du kan få mig selv med."
Hans binder Grete i et tov og trækker hende hen til hækken og binder hende fast der. Så går han hjem til sin mor. "Godaften, mor." - "God aften Hans. "Hvor har du været henne?" - "Hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting. Jeg har fået hende selv med hjem." - "Hvor har du hende?" - "Jeg har bundet hende til hækken og lagt græs til hende." - "Det var dumt, Hans. Du skulle have kastet øjne til hende." - "Jeg skal nok gøre det bedre næste gang."
Hans går ind i stalden og hakker øjnene ud på alle køerne og fårene og kaster dem i ansigtet på Grete. Grete bliver vred, river sig løs og løber sin vej, og bliver ikke Hans' brud denne gang.
Hansens Mutter fragt: "Wohin, Hans?"
Hans antwortet: "Zur Gretel."
"Mach's gut, Hans."
"Schon gutmachen. Adies, Mutter."
"Adies, Hans."
Hans kommt zur Gretel.
"Guten Tag, Gretel."
"Guten Tag, Hans. Was bringst du Gutes?"
"Bring nichts, gegeben han."
Gretel schenkt dem Hans eine Nadel.
Hans spricht: "Adies, Gretel."
"Adies, Hans."
Hans nimmt die Nadel, steckt sie in einen Heuwagen und geht hinter dem Wagen her nach Haus.
"Guten Abend, Mutter."
"Guten Abend, Hans. Wo bist du gewesen?"
"Bei der Gretel gewesen."
"Was hast du ihr gebracht?"
"Nichts gebracht, gegeben hat."
"Was hat dir Gretel gegeben?"
"Nadel gegeben."
"Wo hast du die Nadel, Hans?"
"In Heuwagen gesteckt."
"Das hast du dumm gemacht, Hans, mußtest die Nadel an den Ärmel stecken."
"Tut nichts, besser machen."
"Wohin, Hans?"
"Zur Gretel, Mutter."
"Mach's gut, Hans."
"Schon gut machen. Adies, Mutter."
"Adies, Hans."
Hans kommt zur Gretel.
"Guten Tag, Gretel."
"Guten Tag, Hans. Was bringst du Gutes?"
"Bring nichts, gegeben han."
Gretel schenkt dem Hans ein Messer.
"Adies, Gretel."
"Adies, Hans."
Hans nimmt das Messer, steckt's an den Ärmel und geht nach Haus.
"Guten Abend, Mutter."
"Guten Abend, Hans. Wo bist du gewesen?"
"Bei der Gretel gewesen."
"Was hast du ihr gebracht?"
"Nichts gebracht, gegeben hat."
"Was hat dir Gretel gegeben?"
"Messer gegeben."
"Wo hast du das Messer, Hans?"
"An den Ärmel gesteckt."
"Das hast du dumm gemacht, Hans, mußtest das Messer in die Tasche stecken."
"Tut nichts, besser machen."
"Wohin, Hans?"
"Zur Gretel, Mutter."
"Mach's gut, Hans."
"Schon gut machen. Adies, Mutter."
"Adies, Hans."
Hans kommt zur Gretel.
"Guten Tag, Gretel."
"Guten Tag, Hans. Was bringst du Gutes?"
"Bring nichts, gegeben han."
Gretel schenkt dem Hans eine junge Ziege.
"Adies, Gretel."
"Adies, Hans."
Hans nimmt die Ziege, bindet ihr die Beine und steckt sie in die Tasche. Wie er nach Haus kommt, ist sie erstickt.
"Guten Abend, Mutter."
"Guten Abend, Hans. Wo bist du gewesen?"
"Bei der Gretel gewesen."
"Was hast du ihr gebracht?"
"Nichts gebracht, gegeben hat."
"Was hat dir Gretel gegeben?"
"Ziege gegeben."
"Wo hast du die Ziege, Hans?"
"In die Tasche gesteckt."
"Das hast du dumm gemacht, Hans, mußtest die Ziege an ein Seil binden."
"Tut nichts, besser machen."
"Wohin, Hans?"
"Zur Gretel, Mutter."
"Mach's gut, Hans."
"Schon gut machen. Adies, Mutter."
"Adies, Hans."
Hans kommt zur Gretel.
"Guten Tag, Gretel."
"Guten Tag, Hans. Was bringst du Gutes?"
"Bring nichts, gegeben han."
Gretel schenkt dem Hans ein Stück Speck.
"Adies, Gretel."
"Adies, Hans."
Hans nimmt den Speck, bindet ihn an ein Seil und schleift's hinter sich her. Die Hunde kommen und fressen den Speck ab. Wie er nach Haus kommt, hat er das Seil an der Hand, und ist nichts mehr daran.
"Guten Abend, Mutter."
"Guten Abend, Hans. Wo bist du gewesen?"
"Bei der Gretel gewesen."
"Was hast du ihr gebracht?"
"Nichts gebracht, gegeben hat."
"Was hat dir Gretel gegeben?"
"Stück Speck gegeben."
"Wo hast du den Speck, Hans?"
"Ans Seil gebunden, heimgeführt, Hunde weggeholt."
"Das hast du dumm gemacht, Hans, mußtest den Speck auf dem Kopf tragen."
"Tut nichts, besser machen."
"Wohin, Hans?"
"Zur Gretel, Mutter."
"Mach's gut, Hans."
"Schon gut machen. Adies, Mutter."
"Adies, Hans."
Hans kommt zur Gretel.
"Guten Tag, Gretel."
"Guten Tag, Hans. Was bringst du Gutes?"
"Bring nichts, gegeben han."
Gretel schenkt dem Hans ein Kalb.
"Adies, Gretel."
"Adies, Hans."
Hans nimmt das Kalb, setzt es auf den Kopf, und das Kalb zertritt ihm das Gesicht.
"Guten Abend, Mutter."
"Guten Abend, Hans. Wo bist du gewesen?"
"Bei der Gretel gewesen."
"Was hast du ihr gebracht?"
"Nichts gebracht, gegeben hat."
"Was hat dir Gretel gegeben?"
"Kalb gegeben."
"Wo hast du das Kalb, Hans?"
"Auf den Kopf gesetzt, Gesicht zertreten."
"Das hast du dumm gemacht, Hans, mußtest das Kalb leiten und an die Raufe stellen."
"Tut nichts, besser machen."
"Wohin, Hans?"
"Zur Gretel, Mutter."
"Mach's gut, Hans."
"Schon gut machen. Adies, Mutter."
"Adies, Hans."
Hans kommt zur Gretel.
"Guten Tag, Gretel."
"Guten Tag, Hans. Was bringst du Gutes?"
"Bring nichts, gegeben han."
Gretel sagt zum Hans: "Ich will mit dir gehn."
Hans nimmt die Gretel, bindet sie an ein Seil, leitet sie, führt sie vor die Raufe und knüpft sie fest. Darauf geht Hans zu seiner Mutter.
"Guten Abend, Mutter."
"Guten Abend, Hans. Wo bist du gewesen?"
"Bei der Gretel gewesen."
"Was hast du ihr gebracht?"
"Nichts gebracht."
"Was hat dir Gretel gegeben?"
"Nichts gegeben, mitgegangen."
"Wo hast du die Gretel gelassen?"
"Am Seil geleitet, vor die Raufe gebunden; Gras vorgeworfen."
"Das hast du dumm gemacht, Hans, mußtest ihr freundliche Augen zuwerfen."
"Tut nichts, besser machen."
Hans geht in den Stall, sticht allen Kälbern und Schafen die Augen aus und wirft sie der Gretel ins Gesicht. Da wird Gretel böse, reißt sich los und läuft fort und ist Hansens Braut gewesen.