Samlede eventyr udgivet af brødrene Grimm
Liste over eventyr (Side 7)
124 De tre brødre
Der var engang en mand, som havde tre sønner, men for resten ikke ejede andet end det hus, hvori han boede. De ville alle tre gerne arve huset, når faderen døde, men han holdt lige meget af dem, og vidste ikke, hvordan han skulle bære sig ad, så han ikke gjorde nogen af dem uret. Han kunne jo nok have solgt huset og delt pengene imellem dem, men det ville han ikke, fordi hans forfædre havde ejet det. Men til sidst fandt han på råd. Drag ud i verden og lær et håndværk, sagde han, og kom så igen.Læs historien → 125 Djævelen og hans bedstemor
Engang var der krig i landet. Kongen havde mange soldater, men han gav dem ikke så meget sold, at de kunne leve af det. Tre af dem blev da enige om at rejse bort sammen. Hvis de finder os, bliver vi klynget op i et træ, sagde den ene, hvordan skal vi egentlig bære os ad? - Kan I se den mark derhenne, sagde den anden, når vi skjuler os der, er der ikke et menneske, som kan finde os. Soldaterne tør ikke gå derind, og i morgen drager hæren videre. De krøb så ind i kornet, men hæren blev ganske roliLæs historien → 126 Ferdinand tro og Ferdinand utro
Der var engang en mand og en kone. Så længe de var rige, havde de ingen børn, men da de var blevet fattige fik de en lille dreng. De kunne ikke hitte på, hvem der skulle stå fadder til ham, og manden bestemte da, at han ville gå ud og se at finde en. På vejen mødte han en fattig mand, der spurgte, hvor han skulle hen. Han fortalte nu, at han var ude for at lede efter en, der ville stå fadder til hans søn, men han var så fattig, at han ikke kunne få nogen til det. Det passer godt, sagde manden, jLæs historien → 128 Den dovne spinderske
Der var engang en mand og en kone, der boede i en landsby. Konen var så doven, at hun ikke gad bestille noget, og når manden gav hende noget at spinde af, gjorde hun det ikke, og gjorde hun det endelig en gang, haspede hun ikke tråden af, men lod det alt sammen blive siddende på tenen. Når manden skændte på hende, ville hun altid have det sidste ord, og sagde: Hvordan skulle jeg bære mig ad, når jeg ingen haspe har. Gå først ud i skoven og hent mig en. - Er det det, der er i vejen, sagde manden,Læs historien →
130 Enøje, Toøje og Treøje
Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed Toøje, og den tredie havde desforuden et lige midt i panden og hed derfor Treøje. Men hverken moderen eller søstrene kunne lide Toøje, fordi hun så ud som andre mennesker. Du er en rigtig tarvelig en, du med dine to øjne, sagde de og puffede og stødte til hende. Hun fik ikke andet at spise, end hvad de levnede, hende s klæder var pjaltedeLæs historien → 131 Den smukke Katrine og købstadstampen
Goddag, fatter Bondebæst. - Goddag, Per købstadstamp. - Kan jeg få jeres datter til kone? - Ja vel, hvis mutter Malke, bror Storsnude, søster Kålhovede og den smukke Katrine vil gå ind på det, så kan det jo nok lade sig gøre. Er mutter Malke ude i loen? Nej, hun er inde og malke koen. Goddag, mutter Malke. - Goddag, Per købstadstamp. - Kan jeg få jeres datter til kone? - Ja, hvis fatter Bondebæst, bror Storsnude, søster Kålhovede og den smukke Katrine vil gå ind på det, så kan det jo nok lade siLæs historien → 132 Hesten og ræven
Der var engang en bonde, som havde en hest, der havde tjent ham tro. Nu var den imidlertid blevet gammel og kunne ikke mere gøre nytte, og han ville ikke længere give den føden. Jeg har rigtignok ikke brug for dig, sagde han, men jeg mener det alligevel godt med dig, og hvis du er så stærk, at du kan bringe mig en løve, så skal jeg blive ved at sørge for dig. Derpå jog han hesten ud af stalden. Bedrøvet travede den over imod skoven, for at finde lidt læ der. På vejen mødte den ræven, som spurgteLæs historien → 133 De hullede sko
Engang var der en konge, som havde tolv døtre, og den ene var smukkere end den anden. Om natten sov de i en stor sal, hvor sengene stod ved siden af hinanden, og hver aften låsede kongen døren efter dem. Men når han om morgenen lukkede op, var der store huller i deres sko, som om de havde danset hele natten, og ingen kunne få at vide, hvordan det var gået til. Han lod da bekendtgøre, at den, der kunne skaffe klarhed på sagen, skulle få lov til at vælge sig en af dem til kone og efter hans død arLæs historien → 134 De seks tjenere
Vil du høre historien om de seks tjenere? For mange, mange år siden levede der engang en gammel dronning, som var en ond heks. Hun havde en datter, der var det dejligste, man kunne se for sine øjne. Den gamle tænkte bare på, hvordan hun skulle gøre så megen fortræd hun kunne. Når der meldte sig en frier forlangte hun, at han først skulle stilles på en prøve, og hvis han ikke bestod den, måtte han dø. Prinsessens store skønhed havde allerede lokket mange friere hid, men ingen af dem kunne gøre, hLæs historien → 137 De tre sorte prinsesser
Ostindien blev engang belejret af fjenden, og han ville ikke gå sin vej, før han fik seks hundrede daler. Borgerne lod da trommen gå og bekendtgjorde, at den, der kunne skaffe pengene, skulle blive borgmester. Nede ved søen sad en fisker med sin søn og fiskede, og så kom fjenden, tog hans søn til fange og gav ham seks hundrede daler for ham. Fiskeren gav straks rådherrerne pengene, fjenden drog bort, manden blev udnævnt til borgmester, og det blev besluttet, at den der ikke sagde: Hr. borgmesterLæs historien → 138 Knoist og hans tre sønner
Imellem Øster og Vester boede der en mand, som hed Knoist. Han havde tre sønner, den ene var blind, den anden var lam og den tredie var splitternøgen. De gik hen over marken, og der fik den ene øje på en hare. Den blinde skød den, den lamme løb efter den og den nøgne puttede den i lommen. De kom nu til et vældig stort vand, hvor der lå tre skibe, det ene var læk, det andet sank til bunds, og i det tredie var der ingen bund, og der gik de alle tre ombord. De kom så til en vældig, stor skov, hvoriLæs historien → 139 Pigen fra Brakel
En pige fra Brakel gik en gang til St. Annas kapel i Hindenborg. Hun ville meget gerne giftes, og da hun tænkte, at St. Anna kunne hjælpe hende sang hun: Hellige Anna, kunne du blot skaffe mig, stakkels pige, en mand, kunne du blot, og jeg ved jo godt, at når du rigtig vil det, du kan. Du ved jo, for hvem mit hjerte slår, han bor kun et lille stykke herfra, han har klare øjne og krøllet hår, hellige Anna, ham vil jeg ha'. Degnen stod bag alteret og hørte det og råbte med en ganske tynd stemme: DLæs historien → 140 Nabofolkene
Hvor skal du hen? - Tilbyen. - Jeg skal til byen, du skal til byen, snip, snap, snurre, kom så. Har du også en mand? Hvad hedder han? - Hans. - Min mand Hans, din mand Hans, jeg til byen, du til byen, snip, snap, snurre kom så. Har du også et barn? Hvad hedder det? - Skam. - Mit barn Skam, dit barn Skam, min mand Hans, din mand Hans, du til byen, jeg til byen, snip, snap, snurre kom så. Har du også en gris? Hvad hedder den? - Lækkergris. - Min gris Lækkergris, din gris Lækkergris, mit barn Skam,Læs historien → 141 Lammet og fisken
Der var engang en lille bror og en lille søster, som holdt så meget af hinanden. Deres rigtige mor var død, og nu havde de en stedmor, som ikke brød sig om dem og gjorde dem al den fortræd, hun kunne. Engang legede de med nogle andre børn på en eng, hvor der var en dam, som gik helt om på den ene side af huset. Børnene løb rundt og legede og sang: Eneke, beneke, lad mig i live, så skal en køn, lille fugl jeg dig give. Fuglen skal samle græs og strå, og det skal den rare, blakkede få, al dens sødLæs historien → 142 Sesambjerget
Der var engang to brødre. Den ene var fattig og den anden rig, men han gav aldrig sin bror noget. Han drev en lille handel med korn, men den gik undertiden så slet, at han ikke havde det tørre brød til sig og sin kone og sine børn. En dag, da han kørte igennem skoven, fik han øje på et stort bart bjerg, som han aldrig havde lagt mærke til før, og standsede forundret og så på det. Pludselig så han tolv høje, barske mænd komme gående, og da han troede, det var røvere, kørte han vognen ind i kratteLæs historien → 143 På rejse
Der var engang en fattig kone, som havde en eneste søn. Han ville så gerne ud og se sig lidt om i verden, men moderen sagde: Hvordan vil du bære dig ad med at rejse. Du kan jo ikke få en øre med. - Jeg skal nok klare mig, lille mor, svarede han, jeg siger blot hele tiden: ikke meget, ikke meget. Han gik så af sted, mens han uophørlig sagde: Ikke meget, ikke meget. En gang kom han forbi nogle fiskere og sagde også: Goddag, ikke meget, ikke meget. - Hvad siger du knægt, sagde de, men da de trak deLæs historien → 
