Samlede eventyr udgivet af brødrene Grimm
Liste over eventyr (Side 5)
082 Spillehans
Der var engang en mand, som ikke bestilte andet end at spille, og derfor kaldte folk ham Spillehans. Til sidst havde han sat sit hus og alt, hvad han ejede, over styr. Lige før hans kreditorer skulle komme for at tage hans hus kom Vorherre og St. Peter og bad, om de måtte blive der om natten. For min skyld gerne, sagde Spillehans, men jeg kan ikke give jer nogen seng, og jeg har heller ingen mad til jer. Men Vorherre sagde, at når de blot måtte blive der, skulle de nok selv købe sig noget mad, oLæs historien →
086 Ræven og gæssene
Der var engang en ræv, som kom ud på en eng, hvor der sad en flok dejlige, fede gæs. »Jeg kommer jo, som jeg var kaldet,« sagde den leende, »I sidder jo nok så pænt sammen, så kan jeg spise den ene efter den anden.« Gæssene skreg af skræk, sprang op og bad ynkeligt for deres liv. Men ræven hørte ikke på dem. »Der er ingen nåde for jer, I må dø,« sagde den. Til sidst tog en af dem mod til sig og sagde: »Når vi stakkels gæs endelig skal af med vores unge liv, så lad os i det mindste få lov til atLæs historien → 087 Den fattige og den rige mand
For mange, mange år siden, da den gode Gud vandrede på jorden blandt menneskene, skete det, at han en aften ikke kunne nå til noget herberge, og natten faldt på, og han var træt. Han stod på en vej, hvor der lå to huse lige overfor hinanden, det ene var stort og smukt og det andet lille og tarveligt. Det store tilhørte en rig og det andet en fattig mand. Jeg vil gå ind hos den rige, tænkte Vorherre, ham vil jeg ikke falde til besvær. Da han bankede på, stak manden hovedet ud af vinduet og spurgtLæs historien → 088 Den syngende og hoppende lærke
Der var engang en mand, som ville foretage en lang rejse. Da han sagde farvel, spurgte han sine døtre, hvad han skulle bringe med hjem til dem. Den ældste ville have perler, den næstældste diamanter, men den yngste sagde: Jeg ville så gerne have en lærke, der kan synge og hoppe. - Ja, hvis jeg kan skaffe det, skal du få det, sagde han, kyssede dem alle tre og drog af sted. Da han skulle rejse hjem igen havde han købt perler og diamanter til de to ældste, men den syngende og hoppende lærke, som hLæs historien → 089 Gåsepigen
Der var engang en gammel dronning, hvis mand var død for mange år siden. Hun havde en smuk datter, som, da hun blev stor, blev lovet bort til en prins, der boede langt borte. Da brylluppet nærmede sig, og prinsessen skulle rejse til det fremmede land, pakkede den gamle mange kostbare sager sammen til hende, guld og sølv, kostbare bægre og smykker, kort sagt alt, hvad der hørte til en kongelig medgift, for hun elskede sit barn højt. Hun lod også en kammerjomfru drage med, som skulle overgive hendLæs historien → 090 Den unge kæmpe
Der var engang en bonde, som havde en søn, der ikke var større end en tommelfinger, og han voksede i løbet af flere år ikke så meget som en hårsbredde. En dag, da bonden ville ud på marken og pløje, sagde den lille fyr: Må jeg komme med, far. - Vil du med? sagde faderen. Bliv du hellere hjemme. Du kan dog ikke gøre nogen verdens nytte, og du kunne også let blive borte for mig. Men da gav han sig til at græde, og for at få ro for ham, stak faderen ham i lommen, og gik derud. På marken tog han hamLæs historien → 091 Den underjordiske
Der var engang en rig konge, som havde tre døtre, og de gik hver dag og spadserede i slotshaven. Kongen var en stor ynder af smukke træer, og der var især et, som han holdt så meget af, at han havde sagt, at han ville ønske den, som plukkede et æble af det, hundrede favne under jorden. Om efteråret blev æblerne på træet så røde som blod. De tre prinsesser gik hver dag hen til træet for at se, om vinden ikke havde blæst et æble ned, men de fandt aldrig noget, og dog var træet så fuldt, at det varLæs historien → 097 Livsens vand
Der var engang en konge, som var så syg, at alle mennesker troede, han skulle dø, og hans tre sønner gik bedrøvede ud i haven og græd. Der mødte de en gammel mand, som spurgte, hvad der var i vejen, og de fortalte ham, at deres far var så syg, at han nok døde, og de vidste slet ikke, hvordan de skulle hjælpe ham. Jeg ved, hvad der kan hjælpe ham, sagde den gamle mand, det kan livsens vand. Når han drikker det, bliver han rask, men det er meget vanskeligt at få fat på. - Jeg skal hente det, sagdeLæs historien → 100 Djævelens snavsede bror
Der var engang en soldat, som havde fået sin afsked, og ikke vidste, hvordan han skulle slå sig igennem, for han havde ikke noget at leve af. Han gik så ud i skoven, og da han havde gået lidt, mødte han en lille mand, og det var djævelen. Hvad er der i vejen med dig, du ser så bedrøvet ud? spurgte manden. Jeg er sulten og har ingen penge, svarede soldaten. Hvis du vil tage tjeneste hos mig, skal du få så meget, at du har nok for hele din levetid, sagde djævelen, du skal tjene mig i syv år, så erLæs historien → 
